Bo Valentin


Af Preben Winther

Et billede af Bo Valentin kan være overvældende. Lige så æterisk tegningen eller det grafiske blad er, lige så tungt aflæseligt kan det forekomme.

 

Det kan være en vild kehraus, men aldrig aggressivt. Skønt koloritten ofte er afdæmpet, kan farvefladerne være næsten febrilt intense. Spor, punkter og stier breder sig over papirarket, søgende, som var hver linje en sansende eksistens, der sammen med andre skal finde sin vej og sit mål. Selv om genkendeligt kan være på gennemrejse i værket, er hovedindtrykket abstrakt. En uoverskuelighed, der på sin side igen åbner for ukendte syner og muligheder.

 

Kunstneren lader sig inspirere af alt, og oftest er noget helt konkret eller et ord udgangspunktet. Han oplever selv, at hans billeder udfolder sig som samtaler. Linjer og flader har hver deres historie at fortælle og udveksle, ligesom hvert lag i billedet interagerer med hinanden. Nøjagtigt som værkerne interagerer med beskueren.

 

Der findes – heldigvis – ingen autoriseret eller ”rigtig” måde at opleve kunst på. Men et bud kunne være åbenhed. Bo Valentin giver ingen svar i sin kunst, men rejser en lang række spørgsmål. Hvilket kan være ulige mere udfordrende og berigende.