Gittes malerier på vinterudstillingen er blevet til i 2023, hvor hun forlod hendes vanlige naturabstraktioner for at nulstille sig selv.
Min drivkraft var en mæthed af billederbombardementer overalt. Et behov for stilhed. En undersøgelse af fladen snarere end rummet.
Ydermere gav mig selv et benspænd, der handlede om, at jeg kun måtte genbruge og ikke købe nyt. Dvs. alle billeder er overmalinger af egne ældre værker. Jeg har brugt de lærreder og de materialer jeg allerede havde – og suppleret med diverse spande med rester, tjære, papir og vægmaling fra garagens hylder.
Det gav mening at eksperimentere og undgå spild. Farvepaletten blev neddæmpet minimalistisk til hvide, sorte og jordfarver, og tanken var at undgå ethvert motiv. Den opgave klarede jeg ikke …… og der sneg sig atter ”vessels”, beholdere, krukker, kar og fartøjer sig ind.
Symboler for de beholdere, der til alle tider har indeholdt det mest væsentlige og livsnødvendige for stammen på vandring. Gløder, vand, olie, mælk, såsæd…..
Krukken lavet af ler og vand, formet af kvindehænder og udsat for ild og vind i brændingen, er opstået i alle kulturer på hele vores klode.
JORD ILD VAND LUFT. Elementer, som menneskeheden har forsøgt at udnytte og underlægge sig.
I processen med maleriet i 2023 har der været mange tanker omkring klimaet, bæredygtighed og ikke mindst overvejelser om hvilke dyrebare værdier og egenskaber vi skal værne om – og gemme i vores egen vessel.