Jørgen Te-Jun Chang

“Jeg synes, det er sjovt at tegne sammen med mine børnebørn. De har en kasse med et farvehav af tusser, vi dykker ned i. Det at lave et billede bliver en leg, som vi alle både synes er sjovt og tager meget alvorligt. Tiden går dejligt. Vi griner og får fortalt hinanden en masse via vores små billeder.”

 

Jørgens Te-jun Chang har arbejdet med at finde den samme glæde og uhøjtidelige lethed frem ved at bruge store, brede akryl- og sprit-tuschpenne.

 

“Det direkte og hurtige passer ham perfekt som arbejdsform og i forholdet til motivet. Og det begrænsede farvevalg er blot et ”dogme”, som jeg synes er dejligt udfordrende og med til bryde egne stivnede grænser. At lege igen, ved at tegne og male, føles befriende og tiltrængt.”