LEIF KJØL

 

Leif Kjøl (1951) arbejder med maleri, grafik, skulptur, fotografi og lydbilleder. Har arbejdet seriøst med billedkunst siden 1965, og arbejdede 1978-1996  med kommerciel formgivning (reklamebranchen).

 

Uddannet på Århus Kunstakademi 1975-1978 og 1996- 2001. Har udstillet på censurerede udstillinger i Danmark og Finland og  udstillet i Tjekkiet, Polen, Tyskland, Sverige og USA.

 

”Landskabet har altid fyldt meget i mine billeder, og gør det stadig. Mine sidste billeder, det vil sige de sidste 3 til 4 år, har alle mine billeder kredset omkring landskabet/skoven som metaforer for det levede liv…eller det liv, vi burde leve. Jeg har forsøgt at redefinere landskabsbilledet, så det udtrykker ikke blot genkendelighed og skønhed. Men også bruge landskabsbilledet til at minde om, at naturen/vi er forgængelige.

 

I min afsøgning af naturen er der kommet nye elementer ind i mine billeder, som jeg kalde Efterladenskaber. De består af uforgængelige/forgængelige objekter, som tilsammen danner et landskab, eller en del af et landskab, som vi hele tiden møder, når vi opholder os i naturen. En større og større del af vores egne produkter og efterladenskaber bliver ophobet i naturen. Men danner også billeder på vores forgængelighed og vores efterladenskaber, som består længe efter os…”