Marie Wöldike

 

Marie Wöldike har fotograferet, siden hun lærte at fremkalde sort-hvide billeder i mørkekammeret på Rudkøbing Ungdomsskole. Siden gik hun digitalt, hun er cand. it i digital design og kommunikation og driver bureauet Wöldike, som laver bl.a. hjemmesider og visuel identitet.

 

“Jeg er blevet rigtig glad for at tage landskabsbilleder. Det er befriende at komme ud i naturen, og det er udfordrende at eksperimentere med at indfange en stemning. Min fototeknik er at bevæge kameraet, mens jeg tager billedet, og på den måde fastholde øjeblikket. Mit håb er, at betragteren ikke bare ser et landskab, men også oplever en stemning og nogle følelser – måske de samme, som jeg havde, da jeg tog billedet?”