TAGE S. ANDERSEN

 

Tage Svenning Andersen er født i 1947 på Frederiksberg.

 

“Min farmor var kunsthandler på Frederiksberg, der var malerier fra gulv til loft – københavnermotiver, landskaber, portrætter, blomster, skibe, bondegårde…. Her startede interessen for kunst. Det var i 1950’erne. I 60’erne strejfede jeg rundt på københavnske gallerier og fik nogle helt andre indtryk end i min farmors kunsthandel. Abstrakt, minimalisme, surrealisme, Cobra osv.”

 

“Jeg elsker god kunst – uanset -isme. Jeg vil gerne selv forsøge mig indenfor alle genrer, har altid som kunstner været en vendekåbe – så vil jeg et, så noget andet. Utallige malerier er blevet malet over, når en ny ide opstod. Lige nu er jeg mest til klare former og farver.”

 

“Jeg har udstillet forskellige steder på Langeland og i Svendborg. Jeg har arbejdet som  socialrådgiver/-pædagog siden 1974 og har boet på Langeland siden 1984. Nu pensioneret.”