Som tegner og grafiker på JFMedier har Gert i mange år arbejdet med at give tekster en tegning, som gerne skulle være så let opfatteligt som muligt, selv når emnet var svært. Det er vigtigt for ham, at der samtidigt er en humoristisk tilgang, der dog aldrig må kamme over i plathed. Svær balancegang, men et spændende knivsæg at danse på.

Sideløbende har han i mange år arbejdet med tegning, grafik og maleri og som medlem af Fyns Grafiske værksted, har Gert bevæget sig gennem flere teknikker, hvor træsnit, linoleumssnit og litografi er hans foretrukne udtryksmidler. Også her forsøger han at give værkerne et strejf af udefinerbar humor.

“Jeg er inspireret af naturen og dens væsner, men forsøger ikke at give mine værker et fotografisk udtryk. Jeg forsøger mere at bevare magien, det hemmelige, det uforståelige, det skjulte og det anderledes. Landskabet fascinerer mig, men vil kun kunne findes i mine værker som et strejf”

Birthe er vokset op i Faaborg. Her gik hun i skole og fik tidligt interessen for at tegne og male. Senere under uddannelse som lærer blev billedkunst hendes ene linjefag, og i tiden ,som lærer har hun undervist i faget – at tegne og male har altid været en del af hendes tilværelse.

Birthe er selvlært, men har modtaget undervisning af kunstnere på korte kurser.
Hendes materiale er akryl på lærred.

“I dag fylder arbejdet med maleriet næsten hele min tilværelse. Inspirationen finder jeg lige udenfor døren her på Langeland, men også fra rejser, hvor andre farver og motiver bliver fanget af foto eller skitser. Malerierne bliver ofte til efter skitser og for det meste med genkendelige elementer”

Britta Bauer (f. 1950 i Thisted) arbejder med maleri, collografi, grafiske montager og skulpturer.
Hun er inspireret af naturens og havets bevægelser og organiske systemer. Værker søger ikke nødvendigvis at forklare eller repræsentere, men at fremkalde en særlig tilstand af opmærksomhed, stilhed og tilstedeværelse – både i skabelsen og i beskuelsen.

En poetik af det stille – sanselige materiale fortællinger
Hende kunstneriske arbejde tager udgangspunkt i rustikke materialer, grafik og installation i et formsprog, der kredser om naturens rytmer og det sanselige stoflige. Værkerne er præget af en meditativ fordybelse og en nysgerrig undersøgelse af materialets iboende kvaliteter.

“Ofte anvender jeg genbrugte eller naturens materialer og trækker på teknikker som montage, tryk og formgivning. I mine hænder bliver disse metoder bærere af tid, hukommelse og forvandling. Værkerne kan tage form, hvor lag, huller og konstruktioner skaber en visuel resonans, der inviterer til langsom betragtning og fordybelse.

Min metodik er præget af en langsom, undersøgende og kropsligt forankret arbejdsform, hvor processen er lige så vigtig som det færdige værk. Jeg arbejder intuitivt og med en stærk fornemmelse for struktur. Min metode kan beskrives som en taktil tænkning – hvor hændernes bevægelse og materialets respons danner en dialog.

Tematisk kredser min praksis om forbindelsen mellem menneske og natur, det sårbare og det vedholdende, samt om en poetisk bearbejdning af livets cykliske bevægelser. Min tilgang er undersøgende og åben, med en særlig sans for det ubemærkede og det næsten usynlige – som en poetik af det stille. Materialernes identitet er for mig ofte anonyme, og nye former og udtryk opstår undervejs i processen.

Jeg arbejder ofte lag på lag, hvor udvalgte materialer bearbejdes, perforeres, sammenføjes eller trækkes fra hinanden. Jeg benytter mig gerne af transparente eller porøse flader, som skaber en sanselig oplevelse af både lethed og modstand. Jeg er opmærksom på materialets iboende stemme – dets historie, dets slid, dets rytme – og har en grundlæggende respekt for dets naturlige egenskaber”

Anne Kristensen blev født i 1970 på Frederiksberg. Hun er opvokset i Nordsjælland, og flyttede tilbage til København som 19 årig. I 2024 flyttede hun til Bøstrup på Langeland fra København for alene at fokusere på sin kunst, da Langeland har den inspirerende natur og det kunstneriske fællesskab, som Anne Kristensen søgte.

Hun er en autodidakt billedkunstner med passion for tegning med pastelkridt, kul og grafit mm.
Motiverne i Anne Kristensens tegninger er præget af hendes kærlighed til farvernes virkning med gengivelse af lys og skygge, kulde og varme samt dybde. Hendes interesse for historie og opgravede historiske fund ses ligeledes i hendes motiver, hvor især metallers farveskala ved korrosion og stoflighed har hendes interesse.

Anne Kristensen har en baggrund inden for miljøområdet og hendes omsorg for naturen kan tydeligt ses i hendes motiver ved antydninger om samspillet mellem natur, dyr og mennesker. Alle værker i udstillingen er motiver fra Langeland.

“Mine tegninger er ofte opbygget af flere lag med de farvekombinationer, der skal til for at skabe den dybde, jeg ønsker i det færdige værk. Jeg bruger ofte en pensel i processen med de første lag.”

 
“Jeg kan godt lide at eksperimentere og anvender gerne flere medier samtidig på forskelligt underlag. Jeg eksperimenterer for tiden med dobbeltlag af tegninger, så lagene fremstår transparente, når de mødes. Jeg er fascineret af farvernes virkning og gengivelse af stoflighed. Jeg er ligeledes optaget af at passe bedre på naturen, da naturen er soklen under mennesker og dyrs velbefindende. Det er ofte de ting, der har betydning for valg af motiv.”

I værket “Bøstrup Strand, 2025” har jeg arbejdet med lys og skygge samt kulde og varme for at gengive en sommermorgen på stranden.

Alice er uddannet keramiker på Kolding Kunsthåndværkerskole i 79.
Hun har eget keramikværksted og er medlem af Fyns Grafiske Værksted og Hollufgård med eget atelier.
Her arbejder hun med grafiske monotypier og maleri.
Igennem en årrække har Alice udstillet i både ind- og udland.
Bilbao i Spanien, Art Copenhagen, Luxembourg, Dronninglund Kunstcenter m. fl.

Grafikken

“Når foråret er på vej og bredden ved Odense Å er fyldt med helt særlige lilla blomster, ved jeg at de er starten på disse billeder I ser her.
Efter blomsten kommer bladene og til sidst står der en bræmme af store frodige skæpper, som sneglene indtager en efter en,
og lige til at tage med på grafikværkstedet.
Igennem trykpressen sker der forunderlige ting, billedet bliver bygget op af lag på lag og afrevne aviser og afsluttes først, når den sidste skæppe og de rigtige farver er på plads”.

De Keramiske skulpture

“Når jeg arbejder med mine keramiske skulpture, er det ud fra en grundform, som jeg arbejder videre på.
Mit materialevalg er lertøj brændt til 1020 grader. Kvætsning foregår i en gipsform, hvori jeg arbejder med strukturer og aftryk.

I leret/begitning blander jeg forskellige jordarter fra Island, Sydafrika og aske, kaffegrums og æggeskaller er også en mulighed.
Efter sidste brænding, som kan være 2-4 brændinger, alt efter om jeg er tilfreds med farverne, begynder jeg at afslutte formen på toppen med en form for dekoration af oliventræ, tørret inderbark eller andet”

Billedkunstner, fotograf og grafiker.

Michael Ruby (f. 1955 i Vestjylland) arbejder med fotografi, træsnit, maleri, skulptur og grafiske transformationer, hvor naturens rytmer, materialernes resonans og kystens råhed danner grundlag for hans kunstneriske sprog.

Uddannet som grafisk designer og art director har han i årtier udstillet bredt i Danmark – bl.a. på Kunstnernes Sommerudstilling, Kunstforeningen Limfjordens censurerede udstillinger og Kunsthal Nord – samt i internationale sammenhænge.

Vestkysten er et gennemgående omdrejningspunkt i Rubys praksis. Havets bevægelse, vinden i klitterne og bunkernes monumentale forfald bliver til spor i billeder og tryk. I værket Concrete-DNA tog han blyaftryk af bunkere langs kysten, mens kunstbogen “Den vilde poesi og råheden” udforsker samspillet mellem fotografi, grafik og kystlandskabets poesi.

Bogen er repræsenteret i samlinger og boghandlere ved bl.a. Haus der Kunst i München, Deutsche Nationalbibliothek, Heart i Herning og Tirpitz i Blåvand.

Rubys værker er ikke naturalistiske gengivelser, men sanselige transformationer – åbne billedrum, hvor kontrol og tilfældighed balancerer, og hvor beskueren inviteres til at erfare både ro og melankoli. Havet er ikke blot et motiv, men en tilstand, som han selv kalder Det blå Sind: et sted mellem klarhed, længsel og forbundethed.

På denne udstilling i Nowhuset er det træsnit, som er transformationer – formet af naturens egne processer og gennemsyret af en bevidst modstand mod det polerede og forudsigelige. Gennem teknikker som det uigenkaldelige snit i træpladen – det jeg kalder brændte broer – og brugen af materialer som tusch, okker og sand, der blander sig med akrylfarver, inviterer jeg naturens logik ind som medskaber. Her ophæves grænsen mellem kontrol og tilfældighed, og værket får lov at opstå i det melankolske spændingsfelt, der afspejler den evige længsel efter kysten og havet. Værkerne læner sig op ad udtrykket “Blue Mind” og er overordnet kaldet “Havtryk”.

Lene er grafiker og født 1975.

Til Vinterudstillingen i Nowhuset 2026 deltager jeg med grafiske tryk udført i teknikken collografi.

Temaet i værkerne er den nærliggende natur i min have, ved Hollufgård park og skov hvor jeg ofte går ture året rundt.

”De medicinske haver” i Tranekær besøgte jeg i sommeren 2024, hvor jeg fandt en særlig plante jeg længe havde ledt efter i dens blomstringsperiode. I Tranekær stod et smukt eksemplar af en Bulmeurt i fuld blomst.

Bulmeurten har med sit mystiske smukke ydre og giftige frø haft en særlig betydning i heksetroen og naturmedicinen. Bragt til landet af munke i middelalderen – brugt som søvndyssende og beroligende middel. Hekse brugte frøene til flyvesalver for de hallucinerende egenskaber. I for store doser er planten dødbringende.

Dagpåfugleøje, en stadig almindelig sommerfugl i de danske enge og haver. Med dens karakteristiske orange farve og aftegninger på vingerne er den let genkendelig. Om vinteren søger den ind i udhuse, garager og hule træer. Her sidder sommerfuglen i hi med sammenfoldede vinger til den mærker foråret komme. I foråret lægger Dagpåfugleøjen sine æg på brændenældeblade.

Jeg har arbejdet med grafik i 25 år med naturen som inspiration. Uddannet billedfagslærer fra Kunsthåndværk Seminariet i Kerteminde og gået på flere kunstskoler og kunsthøjskoler samt deltaget på kurser i forskellige grafiske trykteknikker.

Billedkunstner Linea Hansen holder til i et historisk garnhus midt i Bagenkops fiskermiljø, hvor hun har åbnet galleriet MOMLIS. Hun har som speciale at fremstille originale grafiske tryk af fisk fanget i nærområdet. Processen har sin oprindelse i en århundrede gammel japansk teknik –  kaldet Gyotaku, hvor man tog direkte aftryk af sine fangster. Linea fortolker den gamle teknik med et nordisk twist.

Trykkene udføres på håndlavede papirer og med bl.a. sumiink. Fiskene overføres direkte til papir ved hjælp af en særlig teknik og udvalgte materialer. De udstillede motiver udtrykker således én til én, hvilke arter der befinder sig i de omgivende farvande syd om Langeland og formidler en umiddelbar kærlighed og omsorg for havet og dets eksistenser.

Linea Hansen er opvokset på Langeland og har levet det mest af sit liv her. Hun er uddannet lærer.
I de sidste 10 år har hun boet i fiskerbyen Bagenkop sammen med sin mand, som er fisker. Gyotaku teknikken stødte hun på i forbindelse med research til undervisning i billedkunst. Som billedkunstner er hun autodidakt.

Mille Tarp Jørgensen er bosat i Odder – født i 1957 og har arbejdet med
kunst det meste af sit liv.

OM MINE MALERIER

Når jeg maler, starter jeg ofte på et friskt nyt lærred, med farver jeg kan li’
eller jeg maler på en stemning, noget jeg har oplevet blandt mennesker, eller
i naturen.

Jeg maler med akryl på lærred, ekspressivt og intuitivt . Det er skønt, vildt og
frigørende. Der kommer flere lag til, og med tiden mere bevidst arbejde med
lys, mørke, kontraster og reduktion.

Mine malerier er mere eller mindre abstrakte. Der kan være figurer, historier,
landskaber eller “bare” maleriets elementer i frit spil. De færdige værker kan
ofte vendes og ses fra flere sider.

Af og til maler jeg på et genbrugslærred, ovenpå en andens værk. Det kan
være en gave. Det kan også være op ad bakke, fyldt med bump og
betydning og det kan ende med, at det meste skal væk og jeg må starte
forfra.

Jeg synes det er spændende og interessant at observere, hvorledes et værk
kan leve eller dø på et splitsekund.
Dette års værker er malet i 2024-2025, i en overvejende “canariarie af gult”

Keld Nielsen er født i København i 1950, og som maler er han autodidakt. Han har siden midten af 80’erne boet på Langeland.

Keld Nielsen arbejder med akryl og olie på lærred, på papir er det ofte en blandteknik af kridt og akryl. Kunstnerens udtryk er klassisk modernistisk med en ekspressiv rytme og farveskala, som spiller op til det lyriske og dramatiske i kompositionen.

Billedet kræver sit, og Keld Nielsens seriøse arbejdsproces får dialogens karakter. Det er måske netop dette der lader sig aflæse i hans malerier og gør at førsteindtrykket ikke får lov at blive hængende i luften. Lærrederne drager betragteren tilbage, også flere gange, og pludselig får markernes flader en egen vibrerende eksistens. De rejser sig for ens blik og forener tableauerne med liv, ja næsten ynde. De kompositoriske linjer afgiver deres tyngde til fordel for oplevelsen af noget trygt, noget oprindeligt. En ubetalelig fælles arv, vi stadig har og derfor skal værne om.

Af Preben Winther

Keld Nielsen was born in Copenhagen in 1950, and as a painter he is self-taught. He has lived on Langeland since the mid-80s.

Keld Nielsen works with acrylic and oil on canvas, on paper it is often a mixed technique of chalk and acrylic. The artist’s expression is classic modernist with an expressive rhythm and colour scale that plays up to the lyrical and dramatic nature of the composition.

The picture takes its toll, and Keld Nielsen’s serious work process takes on the character of dialogue. This is perhaps precisely what can be read in his paintings and means that the first impression is not allowed to linger in the air. The canvases draw the viewer back, also several times, and suddenly the surfaces of the fields take on a vibrating existence of their own. They rise before one’s gaze and unite the tableaux with life, almost grace. The compositional lines give up their weight in favour of the experience of something safe, something original. An priceless common heritage that we still have and must therefore cherish.

By Preben Winther