Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/nielsenogwoeldike.dk/nowhuset.dk/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2695
Nowhuset | Keld Nielsen

Keld Nielsen

KÆDEBY, LANGELAND

Keld Nielsen er født i København i 1950, og som maler er han autodidakt. Han har siden midten af 80’erne boet på Langeland.

 

Keld Nielsen arbejder med akryl og olie på lærred, på papir er det ofte en blandteknik af kridt og akryl. Kunstnerens udtryk er klassisk modernistisk med en ekspressiv rytme og farveskala, som spiller op til det lyriske og dramatiske i kompositionen.

 

Billedet kræver sit, og Keld Nielsens seriøse arbejdsproces får dialogens karakter. Det er måske netop dette der lader sig aflæse i hans malerier og gør at førsteindtrykket ikke får lov at blive hængende i luften. Lærrederne drager betragteren tilbage, også flere gange, og pludselig får markernes flader en egen vibrerende eksistens. De rejser sig for ens blik og forener tableauerne med liv, ja næsten ynde. De kompositoriske linjer afgiver deres tyngde til fordel for oplevelsen af noget trygt, noget oprindeligt. En ubetalelig fælles arv, vi stadig har og derfor skal værne om.

Af Preben Winther

 


Keld Nielsen was born in Copenhagen in 1950, and as a painter he is self-taught. He has lived on Langeland since the mid-80s.

 

Keld Nielsen works with acrylic and oil on canvas, on paper it is often a mixed technique of chalk and acrylic. The artist’s expression is classic modernist with an expressive rhythm and colour scale that plays up to the lyrical and dramatic nature of the composition.

 

The picture takes its toll, and Keld Nielsen’s serious work process takes on the character of dialogue. This is perhaps precisely what can be read in his paintings and means that the first impression is not allowed to linger in the air. The canvases draw the viewer back, also several times, and suddenly the surfaces of the fields take on a vibrating existence of their own. They rise before one’s gaze and unite the tableaux with life, almost grace. The compositional lines give up their weight in favour of the experience of something safe, something original. An priceless common heritage that we still have and must therefore cherish.

By Preben Winther