Der er få rigtig gode keramikere i Danmark. Der er mange der forsøger, men det er svært at løfte niveauet over det ordinære. Lars Calmar er en af dem, der kan. Hans passion og lyst til at gennemarbejde materialet, lære dets finesser at kende, betyder, at han teknisk og håndværksmæssigt er blandt de bedste. Det er dog hans kunstneriske udtryk, der har hejst ham helt til tops.

Fede voksne mænd afbilledet som børneengle, rockere med tatoveringer, selvsikre, nøgne midaldrende og gamle kvinder, tykke, runkne mænd og babyer med skeer ud af hovedet. Calmars univers er skævt, pågående, ærligt og fyldt med humor – og så har det en uundgåelig snert af noget, vi alle sammen kan genkende, noget der får os til at hægte os på og digte med.

Calmars force er keramik, men han er også en talentfuld maler. I det hele taget er han en stærk, vedkommende fortæller, og hans grundige lyst til teknik, overblik og medfødte flair for kunst har da også for længst gjort ham til publikumsfavorit.