JUL,KUNST & HÅNDVÆRK
28. – 29. november lør.-søn. kl. 11-16, gratis adgang.
Julemarked med et væld af kunst og kunsthåndværk i Nowhuset
14 langelandske kunstnere og kunsthåndværkere bemander selv deres boder, når det årlige julemarked holdes i Nowhuset.
Jul, Kunst & Håndværk markerer årets afslutning i galleriet, og markedsgæsterne får mulighed for at hilse på en lang række af de kunstnere og kunsthåndværkere, som har udstillet i årets løb.
Her er ideer til kreative advents- og julegaver i alle prisklasser og mange forskellige genrer: maleri, skulptur, keramik, fotografi, smykke-, tekstil-, og glaskunst til pynt og nytte, gavn og glæde.