var ansat på Nationalmuseet i København fra 1994-2004 til han flyttede til Firenze og fik en ph.d. fra European University Institute i 2009. I Firenze studerede han renæssanceskulptørerne Donatello, Michelangelo og Giambolognas arbejde og lærte om den uddøende kunst at støbe bronze i stor skala.
På Sommerudstillingen viser han en samling af nye illustrationer og 4 bronze skulpturer. Han er internationalt anerkendt grafiker og skulptør, bosat i New York men født og opvokset på Langeland.
BOGEN OM BRUMLEFISERIK
Den 15. april fyldte Bjørns far, tidligere museumsinspektør på Langelands Museum Jørgen Skaarup, 80 år, og i dagens anledning udgav Bjørn i samarbejde med faren bogen ”Balladen om Brumlefiserik”.
Teksten er Jørgens genfortælling af de (næsten) sandfærdige godnathistorier, han fortalte Bjørn og hans lillesøster Grith om trolden Brumlefis og hans slægtninge, som bor i Skøvlebjerg ved Tryggelev. Historierne er krydret med Jørgens livlige fantasi og Bjørns herlige illustrationer.
HIPPO BALLERINA
På Langeland er Bjørn Okholm Skaarup i øvrigt aktuel med Hippo Ballerina, en megastor bronze-flodhest, som står på Torvet i Rudkøbing.
Du kan støtte indsamlingen til at skulpturen kan blive stående, enten ved at købe en “Hippo Ballerina” plakat eller ved at støtte indsamlingen. Hør mere i butikken.