JENS VIND FREDERIKSEN

Jens har  arbejdet med fotografiet siden han fik sit første Box kamera i 1959.

 

Han har været medlem af fotoklubber siden 1984, hvor andre medlemmers erfaring og viden har hjulpet ham godt på vej. Han har deltaget i fælles fotoudstillinger ved større begivenheder som fx kommunesammenlægning og H.C. Andersens 200 års dag, samt på biblioteker og offentlige institutioner i Nordsjælland (1984-2015).

 

Egentlig fotouddannelse har han fået på Københavns fotoskole ’Rampen’, 6 måneder i 2005.

“Min hidtil største opgave var i 2013-2015, udstillingen om ‘Nationalpark Kongernes Nordsjælland’, der blev udstillet på Frederiksborg Slot, Kulturværftet i Helsingør og flere biblioteker i Nordsjælland. Udstillingen blev lavet i samarbejde med Fotograf Flemming Kirstein.” Nationalparken blev vedtaget i 2018!

 

“Efter flytning til Langeland og medlemskab af Fotoklub Langeland i 2016, har jeg været med i fotoklubbens årlige udstillinger på Rudkøbing Bibliotek og andre fælles udstillinger. I 2018 havde Fotoklubben en opgave med Langelands Biavlere i forbindelse med færdiggørelsen af deres Besøgs Bigård i Tranekær. Billederne herfra blev udstillet på Biblioteket samme år.”