Julemarked 26. nov. kl 10-16

Vi åbner dørene til langelandsk kunsthåndværk, billedkunst og iværksætteri.

Til dagligt er Nowhuset hjemsted for flere nye kreative og innovative virksomheder: facilitering, procesdesign og lederrådgivning, glaskunst, kulturformidling og visuelt design, digitalt og på papir.

Sammen med gode langelandske venner byder vi på søndag den 26. November kl. 10-16 velkommen til julemarked i vores lokaler.

På julemarkedet præsenteres du for gode julegave ideer, men du kan også lave din egen julepynt af glas – under kyndig vejledning af glaskunstneren Mette Wöldike. Glasværkstedet er åbent 11-12 og 13-14, og det koster 50 kroner at lave julepynt.

 



 

 

 

 

 

 

 

Den anerkendte billedkunstner Gitte Buch vise nogle af sine store malerier frem – og sælger dem til halv pris. Gitte er kendt blandt andet for ikonmalerier og kirkeudsmykninger. På julemarkedet er hun repræsenteret med sine naturabstraktioner i stort format.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Silk by Becca er unikke, strikkede silketørklæder lavet af den fineste silkepoungé. Hvert silketørklæde har sin egen farvesammensætning og findes i forskellige bredder. Tilbehør til et hvert antræk – forkælelse for den kvalitetsbevidste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gureenie – er navnet på verdens hyggeligste chili, lavet af verdens hyggeligste madproducent. På julemarkedet tilbyder Jørgen chili-pesto og chokobomber. ”Den Milde” – en chilisauce lavet af soltørrede tomater, rørsukker og Ceylon-kanel, og selvfølgelig chilikerner som giver en mild smag og stabil styrke.

 

 

Galleri Be-Gee finder man normalt langs Bygaden i Tullebølle, men i anledning af julemarkedet har Bente og Geert taget nogle af deres bedste malerier med til Nowhuset. De viser billeder frem og fortæller mere end gerne om tilblivelsesprocessen. Her er en gylden anledning til at komme med ind i kunsternes værksted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Charlotte Rørby har til dagligt klinik i Tullebølle. Her tilbyder hun japansk lifting, healing og clairvoyance.

 

 

Nielsen&Wöldike er udover at være erfarne glaskunstnere også dem der ejer og driver Nowhuset. På julemarkedet tilbyder de udsøgt glaskunst og strik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marie Wöldike er digital designer og ekspert på at lave alt fra hjemmesider og  plakater til visitkort og apps. Hun er også en spændende fotograf og sælger på julemarkedet blandt andet nyskabende naturbilleder fra Langeland.

 

 

 

Morten Gaustad, forfatter og fotograf, deltager med sin seneste udgivelse: En lille bog om dysser og depression, en fotobog om at finde en vej ud af mørket, en vej gennem oldtidslandskabet på Langeland.

 

 

 

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.