Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/nielsenogwoeldike.dk/nowhuset.dk/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2695
Nowhuset | Anne Bannick

Anne Bannick

Anne Bannick arbejder med keramik og industrielt design. Hun er uddannet på Designskolen i Kolding og fra Kunstakademiet i København og har deltaget i en lang række danske og internationale udstillinger.

 

I sit kunstneriske arbejde er Anne Bannick optaget af at eksperimentere med nye teknikker, materialer og formsprog indenfor det keramiske område.

 

Efter arbejdsophold i Japan et par gange har Anne Bannick udviklet en teknik, der har rødder i ældre japansk, keramisk tradition. Det transparente udtryk – lag på lag og leret, der skinner igennem glasuren – minder om akvarelmaling.

 

Her er lyset aktiv medspiller i oplevelsen, hvor dybde, flader og linjer fortæller historien i værket.