Gitte Buch

At male er for mig undersøgelse, reflektion, nærvær.
Motivet er jorden, vandet, landet, erindringer, spontane brudstykker fra vandringer på øer, fragmenter af naturen, fund fra stranden og markerne – udsat for kærlig ophøjelse.

Jeg ser spor og ruter, stier og veje, forbindelser og strømme – og udvalgte objekter, der for mig bærer symbolet på større sammenhæng mellem steder, skæbner, tider, tro og tilfældigheder.
Jeg søger de øjeblikke i livet og i maleriet, hvor det daglige og almindelige smelter sammen med det mytiske og grundlæggende kredsløb, der karakteriserer al natur og kultur.

Mine bestræbelser på at udtrykke disse tilstande udmønter sig i store acrylbilleder af ekspressiv/organisk karakter – en hyldest til naturen og de ” store fortællinger”. Jeg bygger billederne op over meget lang tid og tilstræber at gøre det usynlige synligt… Når det lykkes opstår et klangfuldt udtryk, hvor lyset kommer inde fra fladens dybeste lag, og strukturer fra naturen holder værket sammen.
I mindre, mere spontane naturabstraktioner på papir, forsøger jeg legende og ydmygt at fange det elskværdigste i nærheden med pensler, aftryk og farve. For mig en nødvendig proces – uden filter.