Af Preben Winther

For Gitte Buch er det at male undersøgelse, refleksion og nærvær. Hun går til arbejdet med en anfægtet, næsten hellig renhed, og hendes værker videregiver en søgen og en betagende andethed, midt mellem det smerteligt smukke og det rå, grimme og arrede, som også er livet.

I en årrække har kunstneren beskæftiget sig indgående med ikoner. Elementer i hendes billedunivers kan relateres til denne fordybelse, således måske også hendes beskedne malerier med skålen som motiv. Tør man forholde sig åben, kommer det ægte, det dybeste i livet til én, nærmest som en nådegave. Men ikke uden indædt kamp. Under det hele synger mørket, intetheden, det store alt, og kunsten er en måde at omgås det på.

Det er denne dobbelte forholden-sig, der stråler ud fra Gitte Buchs  lærreder.