v/Lizzi og Leif Larsen, som fortæller:
I 1972 startede vi keramisk værksted sammen på Sydlangeland. Vi arbejdede sammen i værkstedet indtil 1980, da Lizzi begyndte at væve.
Leif er uddannet hos Bodil Marie Nielsen i København og har også arbejdet i Albisola i Italien og i Sverige. Alle arbejder er drejet på skiven, men bliver ofte skåret op og sat sammen igen for at danne nye former. Dekorationerne er stramme geometriske linjer, der følger formen og brydes af små detaljer. Leif arbejder med hårdtbrændt lertøj, som brændes to-tre gange.
Lizzi er autodidakt og har håndvævet i 25 år. Siden 2006 har hun udelukkende arbejdet med at designe egne ting, som bliver til i et samarbejde med to svenske væverier. Det er forskellige brugsting i en blanding af økologisk bomuld og hør og tæpper lavet af plastfolie.
I dag bor og arbejder vi i Rudkøbing, og vi inspirerer og påvirker gensidigt hinanden.