Line Kure maler og skaber skulptur af kobber, messing, silke og genbrugsmaterialer. Hun er født i 1962, bor på Langeland, er uddannet guldsmed i 1981 og autodidakt maler siden 2001.
Line Kure er inspireret af dagligdagens begivenheder, udtrykt i et fabulerende og fortællende billedsprog.
Mit tema er genbrugskunst…. At transformere gamle billeder til noget mere nutidigt, samtidig med at beskueren stadig får fornemmelse af fortiden og vores historie og kulturarv.
Jeg er optaget af det meditative i gentagelsen og samtidig foranderligheden i det som så netop ikke er i gentagelsen.
Når jeg arbejder med gamle billeder, bruger jeg en luplampe og meget små tynde pensler – på den måde kommer jeg bogstaveligt talt meget tæt på motivet og får igennem de mange timer et næsten familiært forhold til personerne eller når det er et landskab en oplevelse af at have været der.
Jeg maler med akryl og brodere på billederne på denne udstilling, men i andre værker bruger jeg også kobber, messing, silke og alt muligt genbrug.
Jeg ser ingen begrænsninger, men muligheder, når jeg vil fortælle en historie og jeg bestræber mig på at holde den åben for beskueren.
Vi har alle vores egen historie og oplevelser vi ser verden igennem og derfor ser og oplever vi ting og kunst forskelligt.