Som barn på Ærø klippede jeg gækkebreve. Da jeg som voksen skulle vælge min kunstneriske udtryksform, huskede jeg, hvor meget jeg havde holdt af min barndoms gækkebreve og valgte papirklippet.Siden er det blevet til snart 50 års arbejde med talrige udstillinger i ind- og udland og mange udsmykningsopgaver.
Det, jeg især holder af ved papirklippet, er dets mønstervirkning. Også selvom man ikke folder papirklippet, har det en indbygget mønstervirkning på grund af det netværk, det i sin sammenhæng danner. Mine papirklip kan man holde i hvert hjørne, og de danner en sammenhængende helhed; de er en arabesk, en slange, der bider sig selv i halen. Mønstre har en igangsættende virkning på beskuerens tankegang :  man kan gå ind i et mønster, hvor man vil og gå ud, hvor man vil; man kan også vandre rundt og rundt i det uendelige; derfor bliver man ikke bundet, alt står åbent. Dette er for mig mønsterets styrke.
Mine papirklip kan være bitte små, bare nogle cm på hver led, og de kan være meget store, flere m høje. Det største arbejde,  – i udstrækning –  jeg har udført, løber som en frise rundt i et hospice`s stillerum og er 1 m højt og 24 m langt.

Mine papirklip fortæller altid en historie; i stedet for at fortælle med ord, klipper jeg historien i papir.

Et andet ord for papirklip er PSALIGRAFI :  Tegning med saks.