VINTERUDSTILLING
8. februar til 16. marts 2024
torsdag, fredag og lørdag kl. 11-16.
Åbent alle dage i uge 7 (vinterferie) kl.11-16
Entré 50 kr.
Vinterudstilling i Nowhuset i Tullebølle viser natur og mennesker i mange afskygninger
”Naturen er i sig selv så smuk og mangfoldig, at den bedst fremstår, som den virkelig er”, mener Poul V. Rasmussen, naturnørd, ornitolog, maler og tegner. Han udstiller sine naturtro motiver for første gang i Nowhuset i Tullebølle på Vinterudstillingen 2024.
Udstillingen åbner torsdag 8. februar. 11 kunstnere fra Langeland, Tåsinge og Fyn og viser malerier, grafiske værker og keramik.
En anden debutant, grafiker Lene Jelling Holm, skildrer naturen og dens processer, ”forgængelighed, forfængelighed og forfald” sammenfatter hun karakteristikken af sine grafiske tryk. Billedkunstner Bente Lauridsen lader sig inspirere af mennesker, kroppe og ansigter, ofte med en ”stemning af stilhed, melankoli og eftertænksomhed”, som hun forklarer. Kai Glad maler både fugle, mennesker og landskaber, gerne med en finurlig undertone – og han har skabt motivet på udstillingens livsbekræftende plakat.
Med på Vinterudstillingen ’24 er også flere fra galleriets faste stab og nogle, som har udstillet en enkelt gang før: Keramikerne Poul Erik Eliasen og Ulla Keramik, samt malerne Kirsten Muchitsch Hesselager, Hanne Biben Mortensen, Gitte Buch og Jørgen Te-Jun Chang.
Kunstnerne er:
Poul Rasmussen – Gitte Buch – Kai Glad – Kirsten Muchitsch Hesselager – Jørgen Te-Jun Chang – Lene Jelling Holm – Poul Erik Eliasen – Bente Lauridsen – Ulla Keramik – Hanne Biben Mortensen